SAMMEN MED DIG VIL JEG STYRKE DS

Fagforeningen er og skal være et fællesskab, og DS må aldrig opleves som en fjern institution. Når vi tænker på og taler om DS, skal vi være tydeligt, at det er medlemmerne, der er DS. Ikke vores ansatte eller frikøbte fagfæller. Vores ansatte og valgte kan servicere, facilitere og understøtte det fællesskab og de forandringer vi ønsker. Men forandringer i arbejdsforhold kan vi først og fremmest lave, hvis 19.000 socialrådgivere gør noget sammen. Heri ligger en kæmpe kraft, stor viden og et enormt potentiale. Det skal vi udnytte endnu bedre. Vi skal bruge medlemmernes viden og konkrete erfaringer oftere og mere systematisk. Og gøre det klart for omverdenen, når vi bruger den.


Tillidsrepræsentanter og politisk valgte er rygraden i vores organisation, men vi skal også finde andre og nye måder, hvorpå man kan være aktiv i DS. Det kan være gennem udpegelse af DS-ambassadører eller ved at få vores faggrupper endnu mere i spil på nye måder. Og vi skal bruge hinanden langt mere som medlemmer. Når fx nyuddannede skal inviteres ind i DS og faget, skal de ringes op af andre medlemmer, ikke kun af ansatte og valgte. Og de nyuddannede skal som en naturlighed finde deres faglige fællesskab i DS – på tværs af arbejdspladser og geografi. Det kan vi gøre, hvis vi arbejder mere systematisk med de virtuelle muligheder.


Vi skal give alle medlemmer oplevelsen af, at de er med i et tilgængeligt fællesskab. Det kan formandsskabet understøtte ved at være tilstede på arbejdspladserne til møder og praktikbesøg. Men her skal vi også udnytte de virtuelle muligheder med fx åbent virtuelt kontor eller virtuelle medlemsfrokoster.

Nå vi styrker fællesskabet, kan vi sammen skabe:

ET SYNLIGT DS


Der er potentiale for, at DS kan blive en stærkere stemme i samfundsdebatten. Hvad enten det er modtagelse af ukrainske flygtning, vanskelige skilsmissesager, den stigende psykiske mistrivsel i befolkning eller afbureaukratisering, så har socialrådgiverne vigtig viden og input, som vil løfte den offentlige debat. Vi skal være en stærkere stemme, fordi at omverdenen i højere grad skal forstå socialrådgivernes vigtige funktioner i samfundet, og opfatte os som en central og uundværlig faggruppe i velfærdssamfundet.  Det vil styrke vores arbejde for bedre arbejdsvilkår.

Hvis vi skal vende udviklingen, hvor færre socialrådgivere tilvælger medlemskab, og hvis vi skal rekruttere dygtige studerende til vores fag, så spiller et synligt og stærkt DS en vigtig rolle. VI er en lille fagforening og en lille spiller i den offentlige debat. Derfor skal vi være både tydelige og hurtige. Vi har sjældent mulighed for at sætte vores helt egne dagsordener. Men når en dagsorden ruller, skal vi højere grad komme med vores selvstændige vinkel på aktuelle dagsordener, fx ved lancere egne forslag. Vi har en unik viden om, hvordan verden ser ud for mennesker i udsatte positioner, og hvordan vi som samfund bedst hjælper dem, og derfor har vi potentialet til at blive en helt central stemme i den offentlige debat. Det kræver, at vi reagerer hurtigere og mere tydeligt, når dagsordener opstår. Det kræver, at vi tør være lidt mere modige og slå til flere bolde.

FAGLIG STOLTHED


Socialrådgiverfaget er vigtigt, komplekst og fyldt med ildsjæle, der ligger hjerteblod i deres daglige arbejde. Det skal vi tydeliggøre og vise omverdenen. Hvis vi får kærligheden til og begejstringen for faget frem i vores DS-arbejde vil det både styrke vores omdømme og den faglige stolthed hos den enkelte socialrådgiver.


Vi skal blive bedre til forklare, at socialrådgivere arbejder i et system, men ikke er systemet. Når forældre til børn med handicap eller når sygemeldte ledige oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for, så ender det alt for ofte med, at de peger frustrationen og fingeren på den enkelte socialrådgiver. Vi skal sikre, at den frustration rettes mod det system og den lovgivning, der til tider er for umenneskeligt.


Det kræver, at vi står sammen med de borgergrupper, og ærligt tør tale om systemets fejl og mangler. Og om behovet for at skabe plads til vores faglige vurderinger. Det kræver endnu mere systematisk dialog med borgergrupper. Så vi i endnu højere grad får koblet vores kamp for tid til og ret til fagligt råderum, sammen med deres kamp, når der er mulighed for det.


ET BEDRE ARBEJDSMILJØ


Hvis vi skal rekruttere flere socialrådgivere, skal vi blive et helt nødvendigt fællesskab i deres arbejdsliv. Det største problem på tværs af arbejdsområder er, at for mange socialrådgivere har arbejdsforhold, som de ikke kan holde til og trives i. DS-fællesskabet skal være det sted, man går hen, for at ændre det. Dårligt arbejdsmiljø kan vi kun ændre i fællesskab, fordi det kræver et pres på arbejdsgiverne, som vi ikke kan lægge hver for sig. 

Der bliver i dag lavet rigtig meget godt arbejdsmiljøarbejde i DS-regi og på arbejdspladserne. Det arbejde skal synliggøres og systematiseres. Det skal være tydeligt, hvad man gør, hvis man oplever dårligt arbejdsmiljø og hvordan man får DS-fællesskabets hjælp. Man skal som medlem føle sig taget i hånden, fra det øjeblik man rækker ud til ansatte og valgte. Og man skal vide, præcist hvad klubben kan gøre, hvad DS plejer at gøre, og vi skal fortælle den gode historie om de arbejdspladser, hvor det er lykkedes. Den magtesløshed man føler, når man er stresstruet eller er på en arbejdsplads med dårligt arbejdsmiljø, skal vi ændre til følelse af håb og handlekraft.


MIN PERSONLIGE MOTIVATION


Jeg elsker socialrådgiverfaget og har siden jeg blev uddannet i 2013 arbejdet i myndighedsfunktioner på børneområdet, og er nu ansat i Den Sociale Døgnvagt i København.


Oprindelig skulle jeg slet ikke være socialrådgiver, men stoppede på RUC for at forfølge socialrådgiverdrømmen. Jeg drømte om at se den side af samfundet, som er usynligt for mange. Jeg drømte om at være med i en profession og dele faglighed med mine kollegaer. Og jeg drømte om, at have et fag der ikke kun var teoretisk, men også et praktisk fag, hvor man får lov at arbejde tæt sammen med mennesker i alle afstøbninger. Og jeg har ikke fortrudt det ét sekund(selvom jeg har nogle gange har været tæt på, når jeg sammenlignede lønsedler med mine tidligere studiekammerater).


Jeg har hele mit arbejdsliv været fagligt aktiv i Dansk Socialrådgiverforening. Som klubbestyrelsesmedlem, som tillidsrepræsentant, som hovedbestyrelsesmedlem og senest i 2021 som fungerende Næstformand. Det har lært mig, at vi har et af Danmarks bedste faglige fællesskaber. Men også overbevist mig om, at der er et endnu større potentiale for at bringe socialrådgivernes stemmer tydeligere frem.
Jeg har en bred politisk erfaring, der har givet mig en god politisk tæft og strategisk sans. Og forståelse for både spillet på Christiansborg og det daglige arbejde i en kommunalbestyrelse. Jeg har hele mit voksne liv forhandlet på mange niveauer. Lokale forhandlinger som TR, store budgetaftaler på Københavns rådhus, aftaler i Metroselskabets bestyrelse og som del af baggrundsgruppe til finanslovsforhandlinger.

Jeg vil gerne være formand for DS, fordi det er den bedste mulighed for at tale socialrådgivernes og socialt udsattes sag. Jeg vil forklare kompleksiteten i vores arbejde og det store ansvar vi ofte står med. Og synliggøre at udsatte mennesker tit er stærke mennesker, der lever svære liv, som de færreste ville kunne klare. Og at løsninger i socialt arbejde derfor sjældent er lette eller ligetil. Jeg er optaget af, at få beslutningstagere og arbejdsgivere til at forstå, at så vigtigt og vanskeligt et arbejde kræver ordentlig løn, og også arbejdsvilkår man kan holde til.


Som formand ville jeg sætte retning for en synlig fagforening, der skal være tæt på medlemmerne. En fagforening, der skal være en faglig stærk stemme, der kan formidle faglige ambitioner og udstråle det engagement som de fleste socialrådgivere selv udstråler.

Privat er jeg en 40-årig fynbo i københavnsk eksil på 20. år. Jeg kom aldrig herfra, men fandt i stedet kærligheden i Anders. Vi har tilsammen 3 børn og bor i Brønshøj med delehave og høns.

 

De allerbedste hilsner,


SIGNE FÆRCH